Cykelferie i København og Kongernes Nordsjælland

København og Kongernes Nordsjælland

Søndage: Fra d. 21. maj til d. 17. september, 2017

Er I over 4 personer, er andre dage mulige.

Cykelferie i København og Kongernes Nordsjælland

Oplev det nordlige Sjælland, på denne tur med mellemlange dagsetaper, som byder på både kystlinje, slotte, museer, storby, vikinger og en tur til Sverige.

Turbeskrivelse

Denne tur, med mellemlange dagsetaper, kombinerer det bedste af det nordøstlige Sjælland, med en dagstur i Sverige. Kom og oplev cykelhovedstaden København ved at være en del af det fantastiske cykelmiljø. Turen kombinerer uforglemmelig cykelferie i København med etaper gennem det fashionable og royale Nordsjælland, hvor du kan se eventyrlige slotte, malerisk natur og nogle af de dyreste adresser i Danmark.
Du vil cykle langs vidunderlige kyststrækninger med dejlige strande, passere charmerende havne og besøge vigtige royale byer så som Hillerød og Roskilde. Turen inkluderer desuden en smuttur til Sverige. På denne tur er der ikke kun lagt vægt på at finde de bedste etaper, men også på at finde de helt rigtige placeringer til dine overnatninger, så der både er mulighed for forkælelse på hotellet, og restauranter og oplevelser i nærheden.

Højdepunkter

  • Fantastiske København: Hovedstad og den bedste cykelby i verden
  • Helsingør og Kronborg – slottet fra Shakespeares ‘Hamlet’
  • Det Maritime Museum i Helsingør
  • Fredensborg og Frederiksberg slot
  • Roskilde Katedral og Vikingeskibsmuseet
  • Et besøg i Sverige
  • “Den danske Riviera” og fiskerbyerne i Nordsjælland

Dagsprogram


*Please note that the map is indicative and does not contain accurate locations.

Dag 1. Ankomst til København.

Ankomst til dit hotel og tid til at udforske verdens cykelhovedstad. Besøg Nyhavn med de mange beværtninger, det kongelige slot, Fristaden Christiania eller Tivoli.
Overnatning i centrum af København.

Dag 2. København til Snekkersten/Helsingør. 46 km

At cykle ud af København er en fantastisk start på cykelferie. Du kører gennem Nyhavn, forbi Esplanaden og Amalienborg, gennem Citadellet og den Lille Havfrue, og er snart på vej langs kysten.
Nyd en kop kaffe og måske et bad ved den berømte strand Bellevue inden turen går gennem Dyrehaven med forlystelsesparken “Bakken” og de royale jagtmarker med hundredår gamle træer og nysgerrige dådyr. Herefter vil du følge den smukke rute langs strandvejen med udsigt over Øresund. Du passerer Rungstedlund og Kunstmuseet Lousiana og kører forbi strande og restauranter inden du når frem til Snekkersten der ligger 3 km fra Helsingør.
Overnatning i Snekkersten eller Helsingør.

Dag 3. Tur til Sverige. 31 km, 55 km eller 78 km

Tag med færgen til Sverige (ikke inkluderet). Der er afgang hvert kvarter og turen koster ca 60 kr t/r. Der er hyggeligt i de gamle gader i Malmø og herfra er der en dejlig tur op langs den svenske vestkyst. Længste tur går helt op til Kullen, men der er kortere alternativer, hvis en eftermiddag i Helsingør frister. Her er nemlig meget at byde på. Især Kronborg og det nye “underjordiske” Maritime Museum, der er berømmet verden rundt er værd at bruge lidt tid på.
Overnatning i Snekkersten eller Helsingør.

Dag 4. Snekkersten/Helsingør til Hillerød. 60 eller 75 km.

Fra Helsingør går turen først langs “Den Danske Riviera”- Nordsjællands kystlinie. I starten med udsigt til Kullens klippekyst og frem til det lille fiskerleje Hornbæk med en af landets bedste strande. Videre tæt langs kysten til Gilleleje, der byder på mange spændende frokoststeder, med mindre det frister mere med lidt røget fisk til Pic-nic pausen. Herefter kan man enten vælge at tage sydover ad helt fredelige cykelveje gennem Grib Skov til Hillerød, eller der kan fortsættes vestpå langs kysten til den berømte badeby Tisvildeleje, der ligger ved indgangen til plantagen Tisvilde Hegn, inden turen går ind over land til Hillerød. Ankomsten til Hillerød er stemningsmættet, idet man kører gennem slotsgården på Frederiksborg slot og videre langs slotssøen til Hillerød torv på vej til hotellet.
Overnatning Hillerød.

Dag 5. Hillerød til Roskilde. 47 km.

Først gennem bondeland og landsbyer frem til Rosikilde Fjord. Her er der mange charmerende steder til en pause, iden der fortsættes med udsigt over fjorden direkte ind i centrum af Roskilde. Først møder du havnen med Vikingemuseet og skibsværftet. Her dufter af tjære og oser af historie. Fra havnen stiger man ad svævre gader op til Roskilde Domkirke, med de mange kongegrave, og til den gamle bydel med charmerende gader.
Overnatning i Roskilde.

Dag 6. Roskilde til København. 46 km.

Feriens sidste etape går ad fin markeret cykelrute ud mod den Sjællandske øskkyst syd for København. Fremme ved kysten møder du små marinaer, havnemiljøer, strandparker og strandvillaer. Du skal en tur over Kalveboderne til Amager, så du kan komme på den nye cykelrute ind mod centrum. Den fører dig forbi “nokken”, spændende dansk arkitektur, og du skal over “cykelslangen”, en cykelbro i 2. sals højde med udsigt til havnebad og Fisketorvet og du kører gennem de nye miljøer i det tidligere kvægtorv inden du er fremme ved dit hotel.
Overnatning i København.

Dag 7. Hjemrejse

Du tjekker ud fra hotellet. Alternativt har du mulighed for at forlænge dit ophold med et par ekstra dage i København.

Praktisk information

Biking In Northern Zealand
Biking In Northern Zealand
Biking In Northern Zealand
Biking In Zealand

Sværhedsgrad

Sværhedsgrad 2. Terrænet er for det meste fladt, med enkelte små bakker og de daglige etaper er på 45 – 60 km. Turen kan gennemføres med en almindelig kondition. Der køres på cykelstier og mindre veje. Der vil være en del trafik i København, men der er oftest cykelsti og bilisterne er vant til de mange cyklister. Ønskes der en tur med kortere dagsdistancer, anbefales vore anden tur i Nordsjælland.

Kort

Der udleveres detaljerede kort og rutebeskrivelser med noter om seværdigheder, steder at spise osv. Det er muligt at få ruten på GPS.

Priser

Datoer

Søndage: Fra d. 21. maj til d. 17. september, 2017

Er I over 4 personer, er andre dage mulige.

Bookingkode

RZ/6-s

RZ/6-l

RZ/6-c

Hoteller

C

B

A

Pr. pers. i dobbeltværelse DKK5298 DKK5698 DKK6498
Pr. pers i enkeltværelse DKK7388 DKK7788 DKK8588
Højsæson tillæg  26. July – 6. August 2016 DKK400 DKK400 DKK500
Alene rejsende der ønsker bagagetransport DKK750 DKK750 DKK750
1 voksen eller barn 12 år eller ældre som deler et værelse m. 2 voksne -25% -25% -25%
1 barn 0-11 i ekstra seng som deler et værelse m. 2 voksne. -50% -50% -50%
Max 2 børn 0-11 i ekstra seng som deler 1 værelse m. 2 voksne. -25% -25% -25%
Børn 0-2 deler 1 værelse m. 2 voksne DKK0 DKK0 DKK0

Ekstra nætter. København.

Pris pr. person ved db.vær. på 4* hotel DKK880 DKK950 DKK1080
Pris pr. person i enkelt værelse DKK1650 DKK1300 DKK1430
1 voksen eller barn 12 år eller ældre som deler et værelse m. 2 voksne -25% -25% -25%
1 barn 0-11 i ekstra seng som deler et værelse m. 2 voksne. -50% -50% -50%
Max 2 børn 0-11 i ekstra seng som deler 1 værelse m. 2 voksne. -25% -25% -25%


NB
 : Da hotelpriser i København er højere på hverdage end i weekender, vil prisen ved startdag en hverdag stige med omkring DKK550

Hotel (C): Gode og komfortable hoteller på ruten, og tæt på Københavns centrum.
Hotel (B): De bedste hoteller på ruten, beliggende i Københavns centrum.
Hotel (A): Opgraderede værelser på de bedste hoteller på ruten. Ofte med balkon/vandudsigt

Familieværelse til 2 voksne + 2 børn på forespørgsel og kun på 3-4* hoteller.

Cykler

  • Hybrid touring, 27 gear (herre og dame model) : 690 kr
  • Børnecykel: 490 kr.
  • Barnesæde: 280 kr.
  • Børnetrailer (1-2 børn): 550 kr.
  • El-cykel på forespørgsel : 1.990 kr
  • Cykelhjelme (voksen): 75 kr.
  • Ekstra dags cykelleje: 190 kr.
  • Cykelforsikring: DKK370 (selvrisiko på DKK740 ved tyveri eller ødelæggelse) Forsikring på El-cykel (kun ved forespørgsel)
  • Leje inkluderer kortholder, vandtæt sadeltaske, reserveslange, reperationssæt, pumpe, lås og cykelcomputer (en per værelse)

Se mere om cykler og tilbehør her.

Inkluderet i pris/pers.

  • Ophold i db. værelse med 1/4 pension på 4*, 7 dage / 6 nætter
  • Bagagetransport
  • Kort og rutebeskrivelse
  • Information om seværdigheder og interessante steder langs ruten
  • 24-timers hotline service

Rejseforespørgsel