Cykelferie i Østjylland og på Samsø

Østjylland og Samsø

Søndage: Fra d. 21. maj til d. 17. september, 2017

Er I flere end 4 personer kan turen evt. starte andre dage. Ring og forhør.

Cykelferie i Østjylland og på Samsø

Kyst og strand, søhøjland og skove, den energirigtige ø Samsø og den kommende kulturhovedstad Århus. Så er grunden lagt for en naturskøn og oplevelsesrig cykelferie i østjylland.

Turbeskrivelse

Århus er udnævnt til Europæisk Kulturhovedstad 2017 – og ikke uden grund. Her er hyggelige gader med toppede brosten, charmerende torve, caféer i lange baner, pulserende liv omkring den fritlagte Århus å og trendy butikker. Skov og strand omkranser byen og efter 10-15 min på cyklen, er du på fredelig cykelvej i skøn natur.

En cykelferie i Østjylland og på Samsø, er en uge med sand mellem tæerne, luft i håret, saltvand på huden, eventyrlige udsigter, stille landsbyidyl, spændende museer, det nordiske køkken, romantiske landsbyer og fredelig cykelveje. Oplev den energirigtige og naturskønne ø Samsø.

Turen er en individuel selv-guidet cykeltur med bagagetransport. Du bliver udstyret med kort og rutebeskrivelser, og vi kører din bagage fra hotel til hotel.

Højdepunkter

  • Charmerende Århus med caféer og museer
  • Bløde sandstrande, grønne skove og blåt hav
  • Nogle af Danmarks højeste punkter
  • Det smukke sø-landskab med Himmelbjerget
  • Samsø, den smukke ø, kendt som Danmarks beautiful island known as Denmarks “vedvarende energi-ø”

Dagsprogram


*Please note that the map is indicative and does not contain accurate locations.

Dag 1 – Ankomst i Århus

Indkvartering i Århus C. Her er meget at se på, og I kan gå til det meste: Den gamle By, Domkirken, latinerkvarteret, lystbådehavnen, kunstmuseet Aros med Olafur Eliassons regnbuepanorama på toppen, Musikhuset, cafémiljøet ved åen og det nye Dokk1 ved åens udløb i Århus Havn.

Overnatning i Aarhus.

Dag 2 – Århus til Ry: 41 km cykling / 340 højdemeter

I får en nem og fredelig start på dagen ad cykelstien langs Århus Å og Brabrandsøen med et rigt fugleliv. Herefter lidt i højderne med udsigter over marker og skov, og altid et kirkespir i horisonten, inden I når frem til stationsbyen Ry ved Gudenåen og Silkeborgsøerne.
Overnatning i Ry.

Dag 3. Cykeltur i Søhøjlandet. 51 km cykling

Ry er ikke kun en populær by at bo i, men også det naturlige udgangspunkt for mange ture til vands, fods eller på cykel. Lej en kano eller tag f.eks. bådene på Silkeborgsøerne til ”Himmelbjerget” og gå de 147 meter til toppen og den betagende udsigt.
 Er I friske på en dejlig cykeltur, så tag turen over det bakkede morænelandskab syd for Himmelbjerget. I kører forbi Salten Langsø og gennem hede, klitter og skov. I passerer Vrads station med veterantoget og kører en del af en nedlagt jernbanestrækning, inden I når frem til søhøjlandets hovedstad Silkeborg. Kunstentusiaster bør besøge Asger Jorn Museet, der ligger ned til Gudenåen. Silkeborg byder også til med mange restauranter både i det gamle centrum og ned mod søen.
Tag cyklen med toget retur til Ry (ikke inklusive) eller følg Gudenåens nordlige bred gennem skoven tilbage til Ry. Derved forlænges dagens etape med 19 km.
Overnatning i Ry.

Dag 4. Ry til Odder. 41 km cykling / 230 højdemeter

Først langs gudenåen ud af Ry og evt. en afstikker til Øm kloster. Herefter kommer man igennem Danmarks mest bjergrige områder. Ikke desto mindre er udfordringerne beskedne, men til gengæld er udsigterne flotte. Her er ganske fredeligt med græssende kvæg og små landsbyer. Fra tid til anden møder man en bakke, men i modsætning til vore nabolande, så er selv de højeste bjerge pænt under 200 meter. Turen går først nord om Mossø og siden til Skanderborg med fine frokoststeder, borgkirke og søbad. Herfra atter i højderne inden man med udsigt til havet kommer frem til Odder.
Overnatning i Odder.

Dag 5. Cykeltur til den energirigtige ø Samsø. 50-69 km cykling / 250 højdemeter

Besøg Danmarks CO2 neutrale grønne ø Samsø, som også er kendt for sit mikroklima, de tidlige kartofler, de mange økologiske landbrug og nu også for sine vinmarker. En kort cykeltur bringer jer til færgen til Sælvig (ikke inkluderet i prisen), og herfra går det mod nord på Samsø. Her er frisk luft, skøn natur, strande, hyggelige restauranter og små udsalg af øens specialiter. Retur med færgen til Hou og cykling tilbage til Odder.
Overnatning i Odder.

Dag 6. Odder til Århus. 33 km cykling 

Turens sidste etape går mod nord; nogle gange tæt på kysten nogle gange lidt inde i landet. I kommer forbi den lille havn og fiskerby Norsminde, der passende kan være et frokostophold, inden I fortsætter til de smukke bøgeskove syd for Århus. Her kommer I bl.a. forbi det nyindviede Moesgaard Museum, hvis arkitektur er en attraktion i sig selv. Så cykler I gennem skoven langs kysten fyldt med strande, der lokker til et besøg.
Ankommet til Århus kommer I forbi Mindeparken, der er et smukt rekreativt og historisk område nedenfor Dronningens sommerslot Marselisborg, hvis park I kan besøge, hvis dronningen ikke selv er til stede på slottet.

Overnatning i Århus.

Dag 7. Hjemrejse

Hjemrejse med mindre der er bestilt forlængelse.

Praktiske informationer

Web DSC 7700
Web_DSC_7700
Jutland_forest
Aarhus_åen
Biking In Denmark
Web_DSC_7784
Cykelferie I østjylland
Web_DSC_6510
Web_DSC_7025
Web_DSC_6579
Biking In Denmark
Jutland_landscape
Web_DSC_6482

Sværhedsgrad

Sværhedsgrad 1-2. I cykler på cykelstier, nedlagte jernbanestrækninger og ad biveje med ringe trafik.

Kort

Der udleveres detaljerede kort, samt rutebeskrivelse med noter om seværdigheder, spisesteder mv. Det er muligt at få ruten på GPS eller smartphone.

Cykler og udstyr

Hybrid touringcykel med med 27 gear og håndbremser (ikke fodbremse). Herre og dame model. Oplys jeres højder ved bestilling, så vi kan reservere den rigtige størrelse cykel til jer. Cyklerne er udstyret med reparationskit, ekstra slange, pumpe, klokke, cykelcomputer, flaskeholder, lås, bagagebærer, vandtæt cykeltaske og kortholder. Det er også muligt at leje børnecykler, cykelanhængere, barnestole og cykelhjelm.

Hvordan kommer man frem?

Med bil: Motorvej til Aarhus. Parkering i et af byens parkeringshuse
Med fly: Aarhus (Tirstrup) og Billund lufthavn. Lufthavnsbus til Aarhus: kr. 100 pr vej fra Tirstrup og kr. 180 fra Billund. København (Kastrup). Herfra direkte tog til Aarhus (ca 3½ time).
Med tog: Fra Århus Hovedbanegård er der ca. 500 meter / 5-10 minutters gang til starthotellet.

Priser

Datoer

Søndage: Fra d. 21. maj til d. 17. september, 2017

Er I flere end 4 personer kan turen evt. starte andre dage. Ring og forhør.

Bookingkode

 EJ/6

Hoteller 3-4*

7 dage/6 n 6 dage/5 n 

5 dage/4 n

Pr. pers. i dobbeltværelse DKK5798 DKK5412 DKK4743
Pr. pers. i enkeltværelse DKK8535 DKK7570 DKK6380
Alene-rejsende, tillæg DKK600 DKK600 DKK600
3. pers. over 11 år på værelse med 2 betalende voksne DKK5190 DKK4595 DKK4000
3. pers. (3-11 år) på værelse med 2 betalende voksne. Max. 2 DKK3100 DKK2736 DKK2364
Barn (0-2) på værelse med 2 betalende voksne DKK0 DKK0 DKK0

Familieværelse til 2 voksne og 2 børn på forespørgsel.

Ekstra nat, Aarhus:

  • Pr. pers. dobbeltværelse: DKK558 (weekend) og DKK967 (hverdag)
  • Enkeltværelse 4/5/6 nætter:

Cykler

  • Hybrid touring, 27 gear (herre og dame model) : DKK690
  • Børnecykel: DKK490
  • Barnesæde: DKK280
  • Børnetrailer (1-2 børn): DKK550
  • El-cykel på forespørgsel : DKK1.990
  • Cykelhjelme (voksen): DKK75
  • Ekstra dags cykelleje: DKK190
  • Cykelforsikring: DKK370 (selvrisiko på DKK740 ved tyveri eller ødelæggelse) Forsikring på El-cykel (kun ved forespørgsel)
  • Leje inkluderer kortholder, vandtæt sadeltaske, reserveslange, reperationssæt, pumpe, lås og cykelcomputer (en per værelse)

Se mere om cykler og tilbehør her.

Inkluderet i pris/pers.

  • 6 nætter i delt dobbeltværelse med morgenmad på 3-4* hotel
  • Bagagetransport fra hotel til hotel
  • Kort og rutebeskrivelse (dansk, tysk eller engelsk)
  • Information om seværdigheder og højdepunkter undervejs
  • 24-timers hotline service.

Rejseforespørgsel